23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Han solgte sit livsværk – nu sælger han sit hjem og kan skrive danmarkshistorie

Den kendte erhvervsmand Ole Kristoffersen, der er medstifter af den internationale bagervirksomhed Lagkagehuset, har sat sin eksklusive villa til salg.

Boligen har aldrig været åbnet for offentligheden, og det vides heller ikke, hvorfor den nu er på markedet.

Men hvis den bliver solgt til udbudsprisen på 200 mio. kr., kan det gå over i Danmarkshistorien som den dyreste solgte bolig nogensinde.  

Det skriver Børsen, der citerer en artikel fra Wall Street Journal.  

Villaen på Skodsborg Strandvej i Nordsjælland har havudsigt over Øresund og er tegnet af den verdenskendte arkitekt Arne Jacobsen i 1956. Til den 597 kvadratmeter store bolig hører også faciliteter som pool og tennisbane.

Lagkagehuset-stifteren Ole Kristoffersen gav selv 50,5 mio. kr. for boligen i 2009. I dag konkurrerer den med en ejendom i Hellerup, ejet af den saudiarabiske stat, om at være Danmarks dyreste – den er sat til salg for 250 mio. kr.

Ole Kristoffersen og makkeren, Steen Skallebæk solgte første gang en større del af Lagkagehuset i 2008 til kapitalfonden FSN Capital. Senere, i 2017, solgte de deres resterende ejerandel til Nordic Capital, som overtog hele ejerskabet.

Ifølge Børsen oversteg købsprisen dengang 1 mia. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|